Forklaringer og Evidens

Om Hjulsøgårdfondens menneskesyn, syn på misbrug samt socialiseringmodel

Hjulsøgårdfondens værdier bygger på evidensbaseret psykologiske teorier og metoder samt mange års praktisk erfaring med hjælpe, støtte og vejlede mennesker til forandring. Det er hovedsageligt mennesker, der har haft udfordringer med at håndtere og overkomme deres liv på en acceptabel måde, som stemmer overens med samfundets grundlæggende normer. Det er ofte mennesker, der har fået en uhensigtsmæssig start på livet og derfor har brug for træning og udvikling i sociale og relationelle kompetencer, sådan de kan imødekomme målet om at leve et anstændigt liv. Med baggrund i dette, er der blevet udviklet en socialiseringsmodel, som danner grundlaget for fondens værdigrundlag og menneskesyn og ligeledes også fondens syn på misbrug og behandling heraf. Dette gennemgås i det følgende.

Et humanistisk og eksistentialistisk menneskesyn
I Hjulsøgårdfonden arbejdes der ud fra et humanistisk og eksistentialistisk subjektsyn og værdigrundlag. Fondens værdigrundlag er humanistisk forstået på den måde, at mennesket her opfattes som et subjekt, dvs. et jeg, der basalt set har frihed, ansvar og menneskeværdighed. Mennesket betragtes aldrig som et middel, men i stedet som et unikt væsen. Et menneske vil altid være et mål i sig selv, da det har retten til at gøre krav på respekt for sin egen skyld.

Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger. Dette betyder også, at mennesket selv må bære ansvaret for sit liv og sine handlinger, men i fonden tror vi på, at individet er meget mere end sine handlinger og derfor stadig har ret til almen menneskelig respekt og nye muligheder til at skabe sig en bedre tilværelse (Rogers 1962). Selvom mennesket fødes ligeværdige, fødes det ikke under lige forudsætninger for at kunne skabe sig et lykkeligt liv. Dette fordi mennesket bærer på bevidste og skabende kræfter ifølge det humanistiske subjektsyn. Det er et socialt væsen, der er afhængigt af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre, som omgiver det (Rogers 1962).

Grundet indflydelse fra fx miljøet kan et menneskes handlinger og adfærdsmønstre blive så destruktive, at det har ledt vedkommende ud i et misbrug og kriminalitet. Dette menneske har til en hver tid ret til ret til støtte, hjælp og vejledning mht. at kunne leve og forvalte livet på en ny og bedre måde, som i stigende grad stemmer overens med handlinger og adfærdsmønstre, som er gældende i samfundet. I det humanistiske menneskesyn og Hjulsøgårdfondens opfattelse er menneske mere og større end blot sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer derfor ikke, at hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder, men er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet til funktioner og egenskaber, men til eksistens (Rogers 1962)

Ifølge fondens værdigrundlag har mennesket en unik åndelig side, som adskiller det fra dyrene og har derfor en helt unik og personlig tænkeevne, som er en form for fri vilje. Det giver ethvert menneske muligheden for at kunne lære og blive i stand til at hæve sig over sin opvækst samt sine sociale, psykologiske og biologiske prægninger (Rogers 1962).

Om end livet kan forekomme uoverskueligt og skræmmende, udgør det en kæmpemæssig struktur af meningsfyldte forhold, som et menneske eksisterer og relatere sig i. Derfor former omgivelserne ikke kun individet, men individet er også med til at forme sine omgivelser og ikke mindst sit eget liv, da livsværdier og personlig målsætning varierer individer imellem. Målet i den humanistiske psykologi er at bringe mennesker frem til det mest oprindelige og autentiske i deres egen natur (Rogers 1962).  

Definition af misbrug
Hjulsøgårdfonden følger WHO´s sygdomsklassifikation ICD-10 af misbrug og afhængighed.

Der skelnes mellem stofmisbrug og stofafhængighed (WHO 2016). Ved et stofmisbrug er der tale om et ”vedvarende indtag” af stoffet, selvom der er risiko for eller optræden af psykologiske, somatiske eller sociale problemer betinget af stofindtagelsen (ibid.). Et egentligt afhængighedssyndrom optræder, når der er mere udtalte skadevirkninger, når der er en mindsket kontrol over indtagelsen, forøget tolerans og – afhængigt af stoffet- abstinenssymptomer.

Kriterierne for at være misbruger, er, at der forekommer en oplevelsen af kontroltab, så stoffet indtages oftere i større mængder end planlagt, at der optræder sociale konsekvenser, hvor vigtige rolleforpligtelser forsømmes pga. misbruget, at der forekommer brug af stoffer trods viden om problemer, der skabes eller skærpes af misbruget samt tydelig tolerans, sådan at den mængde, der skal til for at opnå en virkning, må være stedet med mindst 50%; endeligt kan der optræde abstinenser (WHO 2016). Mindst tre af disse kriterier skal optræde, og de skal have været til stede i mere end en måned eller have optrådt gentagne gange over en længere periode. Abstinenser er altså ikke en nødvendig betingelse for, at der kan være tale om et misbrug (WHO 2016).      

Hjulsøgårdfondens syn på misbrug
Hos Hjulsøgårdfonden betragter vi ikke misbrugets ætiologi ud fra en enkelt konsistent teori, eller en enkeltstrenget hypotese om misbrugets ætiologi. I stedet opfatter vi misbrug som et multifaktorielt determineret fænomen, der kan rumme biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle årsager (Karen et al. 2017; Passik et al. 2006; Rotgers et al. 2002)). Det at blive stoffri er altså en længere proces, da årsagen ofte har rødder i dybere liggende problematikker end bare at lære ikke at indtage stoffet (Pedersen, 2004; Williams & Chang, 2000; Welch & McGrain, 2008; NIDA, 2006; Gorski & Grindsted, 2004; Gorski, 2004; Hesse, 2005).

Med vores humanistiske fokus opfatter vi det enkelte menneske som unik, hvilket betyder, at vi arbejder helhedsorienteret i behandling af individets misbrug, hvor behandlingsindsatsen tilpasse den enkeltes behov. Misbrug kan ses som et symptom på, at individet har udfordringer i et eller flere af disse spektre i livet og selve håndteringen heraf (Volpicelli). Misbrug kan derfor udvikles som en kompensatorisk strategi til at mestre egen livssituation. Afhængighed kan skabes i indoptagelsen af dels de psykologiske erfaringer dels i den biokemiske erfaring, der skabes hos individet. 

Misbruget opfattes mere eller mindre som forårsaget af somatiske og psykosociale sårbarhedsvariable (Volpicelli 1999). Der lægges bl.a. vægt på arvelige faktorer, eftervirkninger af sociale begivenheder og forskellige sociale baggrundsvariable som arbejdsløshed og fattigdom (Volpicelli).

Dertil er der også en vis interaktion mellem misbrug og andre psykiske lidelser, hvor der findes såkaldte dobbeltdiagnoseklienter. Særligt borderlinediagnosen og karakterafvigelsesdiagnosen er tæt knyttet til misbruget og i senere forskning har man fundet en korrelation mellem misbrug og skizofreni ligesom 50% af alkoholmisbrugere har enten angst og/eller en depression (Cullberg 2006).

I forskningslitteraturen finder man flere forskellige sammenhænge mellem misbrug og psykologiske problemer. Misbruget kan derfor opfattes som et selvstændigt symptom, hvor det ses som et udtryk for mangel på kontrol eller realitetstestning, som en form for selvdestruktiv adfærd, og som en forsvarsmekanisme imod ubehagelige erkendelser (Cullberg 2006). I andre tilfælde kan misbrug opfattes som en form for selvmedicinering, da ubehagelige psykiske symptomer dæmpes midlertidigt ved brug af stoffer eksempelvis hos individer med borderline eller skizofreni problematikker (Volpicelli 2000).

Hvad siger evidenslitteraturen om årsager til misbrug?
Dette afsnit er skrevet på baggrund af gennemgang af internationalt forskning på rusmiddelområdet og lægger vægt på genetiske/biologiske, personlige, sociale og samfundsmæssige betingelser for udviklingen af et misbrug (Pedersen 2005). Dette er for at vise, at vi i Hjulsøgårdenfonden har sat os ind i, hvad forskningen viser i forhold til hvilke årsager, der er findes i udviklingen af et misbrug samt hvilke risiko og beskyttelsesfaktorer. Sådan vi i fonden kan arbejde med den nyeste evidensbaseret viden omkring misbrug.     

Da udvikling af misbrug og afhængighed er kompleks, så kræver den også en mere nuanceret forklaring og forståelsesramme end en ensidig teoretisk beskrivelse. Megen af den hidtidige forskning har været meget endimensionel og derfor haft et hovedfokus på biologiske og genetiske faktorer i forhold til at forklare årsagerne til udviklingen af et stofmisbrug. Den senere forskning er blevet bedre til at inddrage flere vinkler som fx sociale og psykologiske faktorer. De fleste forskere er enige om at inddrage en biopsykosocial tilgang i forståelse af psykiske problemstillinger (Pedersen 2005). Her vil vi vise, at vi arbejder med en perspektivrig tilgang til forståelsen af misbrug.   

Ud fra forskningen ses ydre stress ofte som en meget vigtig komponent i udviklingen af et misbrug. Fx ses der, at når samfundet gennemgår en økonomisk eller strukturel nedgang, sker der ofte en stigning i forbruget af alkohol og stoffer. Derfor kan et misbrug i en vis udstrækning opfattes som et symptom på samfundets funktion eller mangel herpå (Pedersen 2005)

Størst risiko
Der er bl.a. blevet fundet, at den del af unge mennesker, der kun har overskud til at have sig selv i fokus også er dem, der er i højest risiko for at udvikle et misbrug og afhængighed. I litteraturen kendetegnes disse unge som en gruppe af (Pedersen 2005):

Udbrændte unge, der har været belastet og stresset igennem flere år, opgivende, ligeglade, apatiske, mistænksomme og har forskellige former for psykisk sygdom. Dertil mangler de interesse og engagement i gøremål, hvilket de i stedet finder i stoffer.

De er ofte identitetsforvirret, ringe selvtillid/ tiltro til egne evner. Fokuserer kun på ydre og overfladiske værdier som udseende, personligt image, mobiltelefoner, store bekendtskaber og fester (Pedersen 2005).

De fire overordnede hypoteser i forklaring af udviklingen af et misbrug:

Ved en nærmere gennemgang af forskningen, kan der ses fire overordnede hypoteser, som er blevet undersøgt og menes at have en stor indflydelse på forståelsen af et misbrug.

Den første hypotese bygger på biologisk reduktionisme og kaldes dispositionshypotesen. Den går ud på, at den biologiske arv eller andre biologiske skader, fx skader på fostret under graviditeten kan have stor indflydelse på udviklingen af et misbrug senere i livet. Det betyder med andre ord, at personen er født med en genetisk disposition for at kunne udvikle et ukontrolleret overforbrug af forskellige rusmidler (Miller & Hester 2003) Der skal huskes på, at det handler om meget komplekse sammenhæng, hvor få udvalgte gener på ingen måde kan være fyldestgørende for hele forklaringen (Pedersen 2005) 

Den anden hypotese handler om social arv også kaldet socialiseringshypotesen. Her ses det, at en forælder eller venner, der har et misbrug ville kunne påvirke personen i samme negative retning. Det ligger i ordene, at personen lever efter konsekvenserne af det liv, deres forældre har haft. Inden for denne retning opfattes misbrug som en kronisk sygdom på linje med diabetes 1 (O´Brian & Mclellan 2003)    

Den tredje hypotese kaldes for stress – og selvmedicineringshypotesen. Selvmedicineringen af alkohol eller andre rusmidler kan opstå på baggrund af en hård belastning/ stressreaktion. Fx traumer i forbindelse med mobning, skilsmisse, tab eller arbejdsstress. Her ses det bl.a. at desto svære psykiske vanskeligheder, desto tungere rusmidler tyer personen til. Der ses også en stor sammenhæng mellem misbrug og psykiske diagnoser. Fx ses flere misbrugere med en borderline personlighedsforstyrrelse. Det betyder med andre ord, at individet har udviklet nogle negative coping strategier herunder misbruget til at kunne klare de hårde belastninger, dette har været udsat for (Kurtz 2003). Her ses også personlighedstræk som havende en vis indflydelse på udviklingen af et misbrug. Fx er personer, der er mere emotionelle stabile og opvokset under svære vilkår, bedre til at klare hverdagen end folk, der er mindre emotionelt stabile (Scher et al. 1999).  

Tilknytningsteorien har også vundet mere interesse i forhold til misbrug, og der er fundet en sammenhæng mellem øget risiko for udviklingen af misbrug og en usikker tilknytning (Lamb et al. 2005)  

Den fjerde hypotese også kaldte udbrændtheds- og anomihypotesen (anomi betyder fravær af normer). Det ses ofte i forbindelse med en med en meget tung og belastet barndom herunder fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, massivt omsorgssvigt, stærke konflikter med eller brudte kontakter til betydningsfulde voksne kan være med til at skabe et misbrug (Meilman 1979).

Ifølge forskning og evidenslitteraturen er udbrændtheds- og anomihypotesen den største risikofaktor i forhold til at udvikle et misbrug, da det anslås 80% af alle misbrugere kommer fra stærkt belastede hjem (JAMA 2012).

Forklaringsfaktorerne i de fire hypoteser hænger gensidigt sammen og spiller ofte sammen, og de fire hypoteser kan kombineres på mange måder.

Mads Uffe Pedersen (2005), der har lavet en forskning gennemgang af misbrugslitteraturen forslår, at man inddrager disse fire hypoteser i forståelse og forklaringen af udviklingen af et misbrug og kalder den en fire-hypotese-model.

Beskyttelses – og risikofaktorer.

Organiske risici: Biologiske forældre med misbrug/afhængighed. Forstyrrelser i belønning systemet. Bestemte gener som synes at kunne associeres med udvikling af misbrug.

Organisk beskyttelse: Der forskes i bestemte gener, som gør folk særligt modstandsdygtige over for at udvikle et misbrug.

Personligheds risici: Angst, borderline personlighedsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse, Conduct Disorder, Temperamentbetinget mangel på selvkontrol. Folk der scorer lavt på Conscientiousness og Agreeableness i fem-faktor modellen. Samt høj score i Neuroticism.  

Personlighedens beskyttelse: Gode personlige kompetencer: fysiske, emotionelle, kognitive, interpersonelle.

Relationelle risici: Tidligste relationer: Mangel på empatisk spejlende selvobjekter og/eller mangel på betydningsfulde andre. Undgående tilknytning og en undgående coping/mestring. Uforløst tilknytning og en blokeret mestring/coping.

Stress, traumer og PTSD: PTSD som følge af traumer (overgreb, dødsfald). Generel stress over tid (mobning, brud m.m.).

Familie: Uengageret opdragelsesstil, invaderende opdragelsesstil, konflikter blandt forældrene og manglende inter-generationel kontakt. Risisko for storforbrug/risikoforbrug: Familie-og venne-socialisering til storforbrug, Imitation/mekanisk tilegnelse af forældres forbrug og Demokratisk opdragelse.

Relationel beskyttelse: Tilstedeværelse af empatisk spejlende og betydningsfulde selvobjekter. Tryg tilknytning, rammer, forældrestøtte, autoritativ opdragelsesstil og gode venne relationer.

Institutionelle risici: Mangel på familie/primært netværk, arbejdsløshed og overgreb og chikane på arbejdspladsen.

Institutionel beskyttelse: Strukturerede fritidsaktiviteter, noget at tro på fritidshjem.

Samfundsmæssige risici: Fattigdom, sammenbrud af institutioner og værdier, udbrændthed, identitetsforvirring, manglende organisering af lokalsamfundet, rusmidlers tilgængelighed

Ansøgningsskemaer

PDF-format der kan printes og udfyldes inden ansøgningen tastes og sendes gennem vores sikrede online system

Afd. HI (Mælkebøtten)
Nr. Snede Fængsel

Femmeren
Enner Mark Fængsel

Ophold / Efterbehandling
Pension Kværndrup